Historie

Den 26. oktober 1990 så foreningen “Den beredne afdeling af Politihestens Venner” dagens lys.

_s5k1303.jpg Foreningen blev stiftet af nogle få rideinteresserede politifolk, som fandt sammen, da de opdagede, at der blandt politiets personale var stor interesse for det ridende politi.
Foreningen blev stiftet med henblik på, at kollegaerne kunne mødes i fritiden og være fælles om alt det positive, der er mellem hest og rytter.

PHV (Politihestens Venner) bestod på det tidspunkt af 26 tjenestegørende politifolk fordelt på 13 mænd og 13 kvinder.
Foreningens formål var dengang at skabe mulighed for, at Københavns politi ved festlige og fredelige lejligheder kunne optræde med et antal ryttere og heste, f. eks. ved opvisninger og præsentationer, eskortering af livgarden og lignende.
Gennem årene er der kommet flere medlemmer til. Målet/drømmen blev at skaffe ridende politi tilbage i Københavns gader.

_s5k1275.jpgDen 27. november 1998 blev Københavns politis rytteriafdeling officielt indviet efter en forsøgsordning på 6 måneder. Under forsøget havde politiet i Sverige velvilligt udlånt fire uddannede politiheste. Da det blev alvor i november modtog rytteriet som gave 2 heste fra rytteriet i Oslo Politi og 2 fra det Hollandske Politi, ligesom man købte 2 belgiske uddannede politiheste. Det var vigtigt fra starten at have dygtige og veluddannede politiheste.

Med rytteriafdelingens oprettelse var drømmen blevet til virkelighed, og foreningens formålsparagraf opfyldt.