Montgomery


Tysk Oldenborg
Født
7. maj 2000 i St. Vorde
Far: Tiberius
Morfar: Parus
Indkøbt til afdelingen i februar 2006
Daglig rytter: politiassistent Michael Petersen

Montgomery – i daglig tale Monty – kom til afdelingen den 9. maj 2005 på en længerevarende prøve inden han blev købt. Under prøveperioden blev han alvorligt skadet, da han hang fast i hegnet omkring paddocken bag stalden. Han overlevede med nød og næppe og er i dag kommet sig helt, dog med et større ar, som ikke generer ham. Hans mor døde ved fødslen, så han har været i menneskehænder lige fra fødslen.

Han er i dag med til de fleste opgaver, og hans daglige rytter arbejder flittigt med ham, da han er en superhest under rytter. Kun på staldgangen opfører han sig som en gadedreng, når han bider blidt i alle, der går forbi ham.

Monty er opkaldt efter den legendariske engelske feltmarskal Sir Bernard Law Montgomery, der vandt slaget ved El-Alamein over den tyske feltmarskal Erwin Rommel i Nordafrika under 2. verdenskrig og i 1945 hyldet af danskerne som Danmarks befrier.