Khanu

Hollandsk Varmblod
Født
d. 6. maj 1992 i Lochen i Holland
Far: Boden’s Ride XX
Morfar: Triton
Indkøbt til afdelingen i juni 1998
Daglig rytter: Karin Øer

Khanu er uddannet i det Hollandske rytteri og blev tilbudt rytteriet i København ved afdelingens start i 1998. Khanu har været i rytteriet længst og er uden tvivl den dygtigste politi hest. Han er en smuk rød vallak, med en hvid blis og en helt speciel personlighed. Han er god til dressur, og elsker at springe, og kommer gerne med små hvin og bukkespring efter et vellykket spring. Han er en fantastisk politihest og har været rollemodel for flere af de unge heste. Der har været mange højdepunkter i Khanu´s karriere. Hendes Majestæt Dronningens 60 års fødselsdag i 2000 og kronprinsebrylluppet i 2004, men han har også deltaget, hvor det virkelig skete noget, fx Europa Cup finale i København mellem engelske Arsenal og Tyrkiske Galatasarai for nogle år siden.

Khanu har som den eneste hest i afdelingen beholdt sit navn fra sin tidligere ejer, det hollandske politi.